Rom september 2012

En uges flyrejse 2-8. september 2012
Rejseleder: Inge-Marie Christiansen
Caput Mundi - Verdens hoved
Sådan betragtede de antikke romere deres by - og med rette.
Ingen anden by rummer så mange og så storslåede fortidsminder som Rom.
Allerede i Antikken var den en millionby og hovedstad i et mægtigt imperium. Fra tiden for den første bebyggelse på Palatinerhøjen og dens senere udvidelse til de syv høje til den nuværende, moderne storby har byen konstant været scene for store verdenspolitiske begivenheder.
Ingen anden hovedstad har oplevet så store omvæltninger og dramatiske begivenheder som Rom. Først republik og dernæst kejserrige, der opnåede et verdensherredømme, der siden drastisk smuldrede, kristen-forfølgelser, barbariske invasioner, og senere åndeligt centrum i middelalderen og renæssancen, borgerkrige og slægtsfejder, hovedstad i kirkestat, der måtte overgive sig til det genforenede Italien og senest hovedstad i et monarki og efter 2. verdenskrig i en første republik og måske snart i en anden republik, måske i et nyopdelt, føderativt Italien.
Byen har haft en række glansperioder, men også utallige nedgangsperioder med fattigdom, sult, pest og ødelæggelser. Dog er det altid lykkedes byen at rejse sig efter ulykkerne, hvilket den rige kunst og arkitektur fra stort set alle epoker vidner om. De rige adels- og patricierfamilier har forskønnet byen med deres smukke og imponerende palæer, men det er utvivlsomt kirken og paverne, der mere end nogen anden har præget byen og givet den det udseende, som den har bevaret helt til i dag.
Allerede i Antikken var den en millionby og hovedstad i et mægtigt imperium. Fra tiden for den første bebyggelse på Palatinerhøjen og dens senere udvidelse til de syv høje til den nuværende, moderne storby har byen konstant været scene for store verdenspolitiske begivenheder.
Ingen anden hovedstad har oplevet så store omvæltninger og dramatiske begivenheder som Rom. Først republik og dernæst kejserrige, der opnåede et verdensherredømme, der siden drastisk smuldrede, kristen-forfølgelser, barbariske invasioner, og senere åndeligt centrum i middelalderen og renæssancen, borgerkrige og slægtsfejder, hovedstad i kirkestat, der måtte overgive sig til det genforenede Italien og senest hovedstad i et monarki og efter 2. verdenskrig i en første republik og måske snart i en anden republik, måske i et nyopdelt, føderativt Italien.
Byen har haft en række glansperioder, men også utallige nedgangsperioder med fattigdom, sult, pest og ødelæggelser. Dog er det altid lykkedes byen at rejse sig efter ulykkerne, hvilket den rige kunst og arkitektur fra stort set alle epoker vidner om. De rige adels- og patricierfamilier har forskønnet byen med deres smukke og imponerende palæer, men det er utvivlsomt kirken og paverne, der mere end nogen anden har præget byen og givet den det udseende, som den har bevaret helt til i dag.
Rom har over tusind kirker, mange helt tilbage fra den tidlige middelalder. Ikke alle er lige seværdige, men blot de betydeligste rummer så mange og interessante kunstværker, at et grundigt studium af dem ville kræve flere år. Og så er der de kulturhistoriske museer, kunstsamlingerne, pladserne, fontænerne, parkerne - og sådan kunne man blive ved. Rom bliver man aldrig færdig med og derfor heller aldrig træt af.
Byen har aldrig været smukkere efter at der i anledning af Jubelåret 2000 og det følgende årti er blevet investeret millarder i restaureringer af de gamle bygninger.
Hele tiden oplever man nye sider af byen - og Rom er vel at mærke ikke noget museum, men en levende by med et spændende og underholdende folkeliv.
Rejsen er tilrettelagt med både guidede ture og tid på egen hånd. Turene er dels byvandringer, dels ture med offentlig transport. På turene vil der være tid til kaffepauser.
De guidede ture er tilrettelagt så man får indtryk af Roms udvikling gennem tiderne.
Vi kommer til Forum Romanum og Pantheon, til middelalder- og barokkirker, og til spændende arkitektur fra begyndelsen af 1900-tallet i Coppedé-kvarteret og Villa Torlonias Casina delle Civette.
I tiden på egen hånd vil der være tid til at gå i dybden, besøge nogle af de utallige museer, og slentre gennem gaderne og nyde byen og folkelivet.
Program
02.09
07.30 check in i Katrup lufthavn skal være afsluttet (check in 06.30 anbefales).
08.30 Flyafgang med Cimber Sterling
11.00 ankomst til Roms lufthavn og transfer til klosterpensionen
15.00-18.00 Efter ankomst og indkvartering byvandring i kvarteret i nærheden af hotellet. Vi kommer forbi Colosseum, gennem Forum Romanum, op på Capitolhøjen, og til Marcellusteatret og den jødiske ghetto.
20.00. Tilbud om fælles middag.
03.09. 9.00-13.00
Byvandring til Pantheon, Piazza Navona, Den Spanske Trappe, Caffè Greco, Trevifontænen og Piazza Barberini.
04.09. 09.00-13.00
Først tager vi til markedet Campo de’ Fiori, og derefter går vi over Ponte Sisto og har en byvandring i Trastevere med besøg i kirken Santa Maria in Trastevere.
05.09. 09.00-12.00
Byvandring med besøg i den store basilika Santa Maria Maggiore og middelalderkirkerne Santa Pudenziana, Santa Prassede og San Clemente.
_edited.jpg)
06.09
09.00- 13.00 Besøg i Castel Sant’Angelo og Peterskirken. Vi tager bus dertil. Hvis man ønsker at besøge Vaticanmuseerne og Det Sixtinske Kapel om eftermiddagen, anbefales det, at man bestiller tid hjemmefra på nettet. (transport inkluderet).
07.09
09.00-13.00 Udflugt til to mindre kendte seværdigheder i det nordøstlige Rom.
Vi tager med bus eller sporvogn til Coppedé-kvarteret med dets helt specielle byggestil, en blanding af art nouveau og historicisme. Derefter besøg i parken ved Villa Torlonia, hvor vi ser hovedbygningen og Casina delle Civette, uglehuset, et lille museum for glasdekorationskunst og glasmosaikker. (transport inkluderet).
20.00 Tilbud om fælles middag.
_edited.jpg)
08.09
Dagen til fri disposition.
17.00 Bustranfer til lufthavnen
19.45 Flyafgang
22.15 Ankomst til Kastrup lufthavn
Indkvarteringen
Klosterpensionen Il Rosario
ligger i Monti-kvarteret, centralt, fredeligt og med have og en tagterrasse med panoramaudsigt over hele Roms historiske centrum.
Værelserne er fordelt på 4 etager i ejendom med elevator.Værelserne er enkle, men nydelige.
Der serveres en udmærket morgenmad af nonnerne i spisesalen.
Der er reception, TV-rum, kapel, gratis internet og telefon.
Klosteret er således af udmærket standard, men man skal være hjemme om aftenen kl. 23.00.
For det fleste er det ikke noget problem, da man har været ude hele dagen - og der kan også dispenseres en enkelt aften (fredag eller lørdag), hvis man aftaler det forinden.
Som alternativ tilbydes indkvartering i lejlighed til min. 2 personer i samme kvarter som klosterpensionen.
Prisn vil her være på niveau med indkvarteringen på klosterpensionen, men afhænger naturligvis af standarden.
Indhent venligst tilbud.
Pris
Klosterpensionen Rosario:
Kr. 6.295,- pr. person i dobbeltværelse med eget bad/toilet
Kr. 5.970,- pr. person i dobbeltværelse med delebad/toilet (2 værelser deler bad/toilet)
Kr. 6.295,- pr. person i dobbeltværelse med eget bad/toilet
Kr. 5.970,- pr. person i dobbeltværelse med delebad/toilet (2 værelser deler bad/toilet)
Kr. 6.825,- pr. person i enkeltværelse med eget bad/toilet
Kr. 6.295,- pr. person i enkeltværelse med delebad/toilet (2 værelser deler bad/toilet)
Kr. 6.025,- for enkeltværelse med bad/toilet på gangen kr.,-
Kr. 6.295,- pr. person i enkeltværelse med delebad/toilet (2 værelser deler bad/toilet)
Kr. 6.025,- for enkeltværelse med bad/toilet på gangen kr.,-
Prisen inkluderer:
- Formøde i København ca. 1 måned før afrejsen
- Flyrejse København – Rom med Cimber-Sterling t/r
- Skatter og afgifter pr. november 2011
- Bustransfer fra lufthavn til hotel t/r
- Flyrejse København – Rom med Cimber-Sterling t/r
- Skatter og afgifter pr. november 2011
- Bustransfer fra lufthavn til hotel t/r
- Betalt offentlig transport på to af udflugterne
- 6 overnatninger på klosterpension inkl. morgenmad
- Rejseleder fra rejsens start til slut (7 hele dage) med guidede byvandringer og rundvisninger
- 6 overnatninger på klosterpension inkl. morgenmad
- Rejseleder fra rejsens start til slut (7 hele dage) med guidede byvandringer og rundvisninger
Entreer er ikke inkluderet, men der er gratis adgang til alle offentlige museer og samlinger for deltagere +65 og nedsat pris på de feleste private.
Tilmeldingsfrist 1.marts 2012 (men det anbefales at tilmelde sig hurtigt, hvis man vil være sikker på at få plads).
Gruppestørrelse: ca. 18-20
Der er således tale om en lille intim gruppe, hvilket naturligvis gør, at udbyttet for den enkelte
bliver større - både af det faglige indhold og det sociale samvær.
Rejsebestemmelser
For at deltage i rejse med Italiensk Forum er det en forudsætning at alle deltagere er medlem af foreningen. Kontingentet er kr. 175,- pr. person og er gyldig i det år rejsen foretages i.
Bestilling og betaling
Du kan bestille din rejse ved at sende en email til
Husk at angive alle deltageres navne præcis som de er anført i deres pas. Hvis du ikke har mulighed for at tilmelde dig på vores hjemmeside kan du rekvirere en tilmeldingsformular hos Italiensk Forum.
Foreningens tekniske arrangør Alfa Travel A/S sender bekræftelse med indbetalingskort. Depositum er kr. 1000,- pr. deltager. Hertil lægges kontingent til foreningen på kr. 175,- hvis ikke man allerede har betalt kontingent for det år, som rejsen afvikles i. Depositum + event. kontingent skal indbetales senest den dato, som er anført på girokortet. Restbeløbets forfaldsdato fremgår af bekræftelsen samt girokort. Det er også muligt at overføre betaling via homebanking til Alfa Travel A/S’ konto (reg.nr. 7590) 1554834. Husk ved bankoverførsel at anføre bookingnummer.
Overholdes de anførte betalingsfrister ikke, forbeholder AlfA Travel sig ret til at annullere rejsen uden varsel.
Priser
Priserne er priser pr. person, med mindre andet er nævnt i rejsebeskrivelsen.
Afbestillingsforsikring
Vi anbefaler at tegne en afbestillingsforsikring fra Europæiske Rejseforsikring A/S.
Forsikringen tegnes hos Alfa Travel A/S og dækker afbestilling lige op til afrejse i tilfælde af akut opstået sygdom, alvorlig tilskadekomst eller dødsfald hos den rejsende selv, dennes ægtefælle, svigerbørn, samlever, børn, forældre, svigerforældre, svigerbørn, børnebørn, bedsteforældre, svigerinder eller svogre.
For de fleste af de udbudte rejser, kan det betale sig at tegne en årsafbestillingsforsikring, der gælder i 1 år fra tegningsdatoen (dækker op til Kr. 10.000,- pr. person) pris kr. 242,- og kr. 716,- for familier.
Prisen for gentegning er kr. 180,- for individuelle og 422,- for familier. Vælges årsafbestilling, skal CPR-nummer anføres ved bestillingen.
Afbestillingsregler
Ved afbestilling mere end 60 dage før afrejse er depositum fortabt.
Ved afbestilling mindre end 61 dage, men mere end 14 dage før afrejse er udover depositum
50% af rejsens pris fortabt.
Ved afbestilling mindre end 15 dage før afrejse er rejsens totale pris fortabt.
Hoteller og værelser
På hjemmesiden fremgår beskrivelsen af hotellerne. I den forbindelse skal det gøre opmærksom på, at enkeltværelser ofte er små og ikke af samme standard som dobbeltværelser. Ved tresengsværelser er det oftest dobbeltværelser med opredning.
Specielle ønsker om værelser vil så vidt muligt blive imødekommet, men det er altid uden garanti.
Prisændringer
Der tages forbehold for prisændringer efter aftalens indgåelse der skyldes: Ændrede transportpriser, nye skatter og afgifter, ændrede valutakurser. I tilfælde af prisændringer informerer Alfa Travel A/S hurtigst muligt. Prisændringer afledt af ovenstående berettiger ikke at afbestille rejsen. Alfa Travel A/S er ikke berettiget til at ændre prisen, når slutbeløbet er indbetalt, med mindre prisændringen skyldes kundens egne forhold.
Alfa Travel A/S' ansvar
Alfa Travel A/S er ansvarlig for at de i bekræftelsen / fakturaen indgåede aftaler overholdes.
Opstår der mangler undervejs eller på rejsemålet, skal kunden underrette AlfA Travel, således at Alfa Travel A/S får mulighed for at afhjælpe manglen indenfor rimelig tid. Såfremt Alfa Travel A/S kan afhjælpe en mangel indenfor rimelig tid, har kunden ikke krav på erstatning. Såfremt en mangel først meddeles Alfa Travel A/S efter hjemkomst, fortabes retten til at gøre indsigelse. Krav om erstatning fordrer, at kunden har skriftlig dokumentation for, at der er gjort opmærksom på mangler hos hotel eller transportør. En evt. reklamation skal være Alfa Travel A/S i hænde senest 14 dage efter hjemkomsten. I modsat fald fortabes retten til at gøre indsigelse.
Ansvarsbegrænsninger
Alfa Travel A/S' ansvar for person- og tingskade er begrænset til de erstatningsbeløb, der er fastsat i de internationale konventioner, som bl.a. international flytransport – begrænset i henhold til Warszawa-konventionen. Internationale togtransporter – DOTF/CIF konventionen. Internationale skibstransporter – Athen konventionen
Bagage
Det er kundens ansvar at være forsikret i tilfælde af tyveri, mistet eller beskadiget bagage.
Desuden påhviler det den enkelte deltager at sikre sin egen bagage ved transfer og bus- eller togskifte.
Rejseforsikring/Det Gule Sygesikringsbevis
Det påhviler deltagerne selv at være tilstrækkeligt forsikringsdækket til lægebehandling, tandlæge, sygehusophold og evt. tilkaldelse/sygeledsagelse og hjemtransport. Bemærk at dækningen for den offentlige sygesikring indskrænkes pr. 1. januar 2008. Antallet af lande hvor sygesikringen dækker reduceres. Ved rejser til lande udenfor EU/EØS området, gælder den offentlige sygesikring ikke. Ændringerne betyder endvidere, at den enkelte selv skal sørge for evt. hjemtransport i forbindelse med sygdom eller ulykker. Det er derfor vigtigere end nogensinde at sørge for tilstrækkelig dækning i den private rejseforsikring.
Glemte sager
Der vil blive opkrævet et ekspeditionsgebyr på kr. 100,- pr. sag samt udgift til porto.
Alfa Travel A/S er tilsluttet Rejsegarantifonden (nr. 2354) og er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening.