medlemmerne skriver

På denne side vil du kunne læse rejsebeskrivelser fra medlemmers rejser til Italien, som forhåbentlig vil kunne inspirere andre.

 
Umbrien og Rom 13. - 23. juni 2009
 
Margit Østergaard
 
1. dag. Den 13. juni drog en lille skare af forventningsfulde italofile for fjerde gang til Midtitalien, ikke som de foregående år til deres elskede landsted Macetona ved landsbyen Celle sul Rigo i Toscana, men som noget nyt til Il Sodino ved fiskerlandsbyen San Feliciano ved Trasimenersøen i Umbrien.
Kernen i gruppen er italienskkursister, ikke helt tilfældigt opdelt i en over- og en underklasse, og begge grupper med en stor bevidsthed om deres klassemæsssige tilhørsforhold, som de ikke vil ændre for noget i verden.
Uden for disse to grupper stod en særklasse (eller specialklasse), som netop havde særlige begavelser, der i rigeligt mål kompenserede for de sproglige: en ornitolog og entomolog, eller rettere lepidopterolog, da han var særlig kyndig omkring sommerfugle og havde forkærlighed for de natlige af slagsen, en arkitekt og billedkunstner og en anden type kunstner, ud i det gastronomiske, der ikke var mindst vigtig på denne tur, hvor både en underklasses umættelige sult og en overklasses forvænte gane skulle tilfredsstilles.
Lepidopterologen og kokken fungerede også som chauffører, idet de øvrige 9 ikke ville og/eller ikke kunne køre.
Til at holde sammen på alle disse kræfter, der ikke altid trak i samme retning, stod il professore, kernegruppens lærer gennem en årrække.
 
Vi havde som nævnt besluttet os for Umbrien denne gang, og fløj til Rom, og kørte derfra i to udlejningsbiler op til San Feliciano.
Det var mørkt ved ankomsten, men månen spejlede sig i søen lige neden for højen, som vores store hus lå på.
 
Vi fik placeret vores bagage i vore respektive lejligheder, og fik hurtigt kogt en gang pasta til en indledende spaghettata i køkkenet til det fællesrum, der var indrettet i gårdens tidligere stald.
Derefter gik vi i seng, i vores 5 lejligheder, der rummede 18 sengepladser + et ukendt antal sovesofaer.
Vi var kun 11, men da de fleste ønskede eget soveværelse, måtte vi bruge de fleste af dobbeltværelserne som enkeltværelser. 
 
 
2. dag. Da vi vågnede næste morgen, åbenbarede der sig et fantastisk skue. Fra vores terrasser, der alle havde udsigt over søen, kunne vi nyde dens store, spejlblanke flade med øen Polvese et kort stykke fra bredden, det hele omkranset af et bælte i et utal af grønne nuancer.
Om aftenen var vi blevet modtaget af Federico, søn til en ejerne, og nu kom den anden ejer, Gigi, og hans søn Simone og bød os hjerteligt velkommen.
Hovedbygningen med vore 5 lejligheder og fælleslokalet og den mindre sidebygning med reception og vaskerum op til swimmingpoolen var nydeligt isstandsat, og med respekt for de oprindelige detaljer.
 
Denne første dag på stedet, havde vi besluttet os for at udforske landsbyen, som lå mellem vores ejendom og søen, 500 m væk.
Vi gik derned gennem gårdens lund med århundredgamle, knudrede oliventræer.
Landbyen havde alle typer forrretninger, bank, posthus, aapotek og en stribe fiskerestauranter og barer langs søbredden.
Vi spiste en skøn frokost på en af disse restauranter – og fisk naturligvis.
Vi besøgte det lokale fiskerimuseum, hvor man illustredede de hundredvis af fisketeknikkker, som har været anvendt af fiskerne ved Trasimenersøen.
Det var lidt frustrerende ikke at forstå ret meget af de lange tekster, plancher, fotografier og modeller, så for ikke at forlade stedet uden at være blevet blot en smule klogere, fik vi kustoden til grundigt at beskrive en af de mange teknikker.
Om aftenen spiste vi hjemme, ligesom de øvrige aftener – og lavede selv maden – og drak rigelige mængder af god, lokal vin til.
 
Noget af vinen blev dog brugt af vore lepidopterolog, som for at trække natsværmere til hængte bomuldsgarn vædet i rødvin med sukker op i træerne.
 
3. dag tog vi til den nærmeste større by, Magione. Her havde vi en aftale på stormesteren af Malteserriderordenens slot fra 1200-tallet. Efter en rundvisning havnede vi i vinkælderen og havde derefter en fin smagning af slottets vine, ret meget, da fruen uventet blev kaldt ud til et møde, men inden fik fortalt os, at vi blot kunne skænke op indtil hun kom tilbage.
 
 
Hun havde nok ikke regnet med at mødet ville trække ud så længe!
Der var heldigvis også forskellige snacks til vinen.
Derefter kørte vi meget rundt for at finde et spisested i naturskønne omgivelser, men forgæves. Det var mandag, og alt var lukket.
Vi nåede helt tilbage til vores landsby, hvor vi mødte vores vært Gigi, over for hvem vi beklagede vores nød, hvorpå han i sin Volvo ilede ud af kystvejenog for kort tid efter at vende tilbage for at meddele os, at han nu havde fundet en fiskerestaurant til os - og da vi 5 minutter senere dukkede op var der allerede dækket fint op på terrassen ved søen. 
 
4. dag tog vi om formiddagen færgen over til øen Polvese, som i dag er et naturreservat, men som tidligere har været ret tæt befolket at dømme efter de mange ruiner af kirker, klostre og gårde.
 
Et meget smukt sted med en rig og sjælden flora og fauna.
 
På en restaurant i en tidligere herskabsbolig indtog vi vores frokost inden vi tog færgen tilbage til fastlandet.
 
Om eftermiddagen fik vi besøg af en gruppe kvinder fra en lokal kunsthåndværkerskole, hvor de bl.a. laver kniplinger og broderier i den lokale tradition.
De havde forskellige arbejder med og fortalte om teknikkerne og gav vore deltagere en lektion i disse.
 
5. dag tog vi med vores vært Gigi som guide først til vingården Cantina Novelli uden for Montefalco.
 
Der var tale om en ultramoderne vingård, og de er sjældent særlig charmerende. Men her var der tale om arkitektur og design af meget høj kvalitet.
Efter en rundvisning, hvor vi fik beskrevet produktionsprocessen, havde vi en vinsmagning i et dertil indrettet meget elegant lokale. Vi smagte Trebbiano spoletino IGT, Montefalco Rosso DOC og Montefalco Sagrantino DOCG, og vinene blev ledsaget af en række små frokostretter.
 
Fra vingården kørte vi videre til den smukke middelalderby Bevagna.
Vi fik ikke set så mange af byens smukke og interessante bygninger i denne omgang, for vi havde sat os for i stedet at besøge nogle af de værksteder, hvor man stadig anvender de samme håndværksteknikker som i middelalderen.
Vi besøgte en papirmager, der lavede papir af gamle klude, et malerværksted, hvor de selv fremstillede farverne og restaurerede og malede på trætavler, efter at de først var belagt med et tyndt lerlag og slebet med en agatsten, og motivet var optegnet ved brug af kartoner og baggrunden var blevet belagt med bladguld.
 
 
Vi besøgte derefter et silkemagerværksted, hvor vi kunne følge hele processen fra sommerfuglelarvernes forpupning til spindingen og tvistningen af de tynde silketråde til den
afsluttende vævning af silkestofferne,
 
 
 
 
og vi besøgte til sidst en lysestøber, der lavede lys af bivoks. 
 
6. dag kørte vi til Cortona, som vi alle tidligere har besøgt mange gange.
Vi var først på det store marked i forstaden Camucia, og tog derefter op til byen,
 
 
hvor vi spiste frokost på en af vore yndlingsrestauranter, la Grotta.
 
 
Om eftermiddagen foretog vi os forskellige ting. Nogle gik på museum, andre gik en lang tur og andre shoppede.
Om aftenen, efter middagen hjemme, fortale en af deltagerne om renæssancemaleren Perugino, som vi skulle se et vigtigt værk af den følgende dag.
 
7. dag skulle vi besøge landsbyerne Panicale og Paciano, som er blandt de kun ca 30 landsbyer i Italien, som af den italienske automobilejerklub Touring er tildelt det orange flag for at have mest at byde på.
I Panicale blev vi af lokal guide vist rundt i byen. Vi besøgte først klosterkomplekset San Sebastiano, hvor vi så Peruginos berømte freskomaleri forestillende den hellige Sebastians martyrium.
Derefter besøgte vi byens meget lille, meget smukke teater, som trods størrelsen havde gallerier i flere etager.
I en nedlagt kirke så vi en udstilling af tylsbroderier, et århundredgammelt håndarbejde på denne egn, og til sidst besøgte vi byens største kirke San Michele.
Vi kørte derfter videre til den lige så smukke landby Paciano.
Det var meningen, at vi skulle spise frokost i pastakongen Buitonis borglignende palæ, men få dag forinden havde han meddelt os, at han havde forlagt residensen med dens indbyggede restaurant og Bed & Breakfast til et nedlagt kloster i Orivieto.
 
 
Det var for langt at køre, så vi spiste i stedet en dejlig frokssot på terrassen til restauranten La Loggetta, indrettet i et tårn i bymuren.
 
 
Om aftenen, efter middagen fortalte en af deltagerne om maleren Giotto, den første ”moderne” maler, da vi en af de følgende dage i Rom skulle besøge en stort anlagt Giotto-udstilling.
 
8.dag måtte vi med vemod forlade il Sordino og San Feliciano for at køre til Rom, hvor vi skulle bo feriens sidste tre dage.
Vi blev indkvarteret på klosterpensionen il Rosario i det charmerende Monti-kvarter, tæt på Forum Romanum og Colosseum.
 
Et vidunderligt sted, fredfyldt og alligevel centralt, med både have og en tagterrasse med en fantastisk udsigt over Roms centrums tage og kupler.
 
 
8.-11. dag i Rom foretog vi os mange forskellige ting, for det meste i mindre grupper. Ud over Giotto-udstillingen besøgte vi en anden stor udstilling med værker af Beato Angelico, som vi alle kendte fra vores ophold i Cortona og Firenze, nogle shoppede, og nogle besøgte andre udstillinger eller fik set eller genset kirker eller andre monumenter, og vi havde lejlighed til at mødes med vores fælles romerske venner.
 
 
 
 
Hvad der kulinariske angår besøgte vi Orso 80, berømt for sin fantastiske antipasto-buffet, enoteket Corsi i Via del Gesù, hvor restaurationslokalerne er tapetseret med vinreoler fra gulv til loft og vores elskede Valentino i Via Cavour, hvor hverken lokalet, indretningen, tjenerne, maden, gæsterne, hele stemningen, end ikke priserne har ændret sig nævneværdigt i den seneste snes år.
 
Efter dagene i Rom var det tid at vende tilbage til Danmark.
 
Som sædvanlig har vi haft en dejlig ferie med en passende blanding af aktiviteter og afslapning, natur og kultur, planlagt og spontant, flygtige indtryk og fordybelse, individualitet og fællesskab, alvor og morskab – som vi nu synes, det skal være.
 
Niels Bertelsen
 
 
 
Cortona
18. april tog en gruppe på 22 af foreningens medlemmer til Italien.
Vi var først 7 dage i Cortona i Toscana og derefter 2 dage i Rom.
Gruppen havde besluttet sig for rejsen inden foreningens start, hvorfor den blev arrangeret i andet regi, men vi har valgt at omtale den her, for at den kan inspirere andre medlemmer til at arrangere en lignende rejse.
Da de fleste af os havde været i Cortona før, nogle endog mange gange, følte vi ikke at der var behov for en række arrangerede udflugter med turistbus og guide.
Således sparede vi også nogle penge.
 
 
 
I Cortona boede vi i forskellige lejligheder i byens centrum.
De var meget forskellige, men alle meget smukke lejligheder. Nogle var med terrasse, andre med gårdhave, andre uden, men de fleste med en skøn udsigt.
Vi havde god plads, og havde vi udnytten pladsen i lejlighederne bedre, havde indkvarteringen for de flestes vedkommende kunne have været væsentligt billigere, men mange ønskede eget soveværelse, hvorfor mange dobbeltværelser anvendtes som enkeltværelse.
 
 
Niels Bertelsen, foreningens formand, havde arrangeret rejsen for os, og han var med som turleder.
Egentlig var han ikke hyret til at guide, men han påtog sig alligevel at guide for dem, der havde lyst til at deltage, på ture til Arezzo og Perugia, ligesom han viste rundt i Cortona.
Vi anvendte de offentlige transportmidler på vore udflugter - bus og tog.
Det var lige så bekvemt som med en turistbus, og langt billigere. Bussen tur/retur til Arezzo kostede således 20 kr, og den dyreste udflugt, med bus og tog til Perugia 40.
Og vi kunne have foretaget en række andre udflugter til nogenlunde samme lave priser til f.eks. Assisi, Orvieto og Firenze.
Når vi ikke var på udflugt udforskede vi Cortona, nogle i smågrupper, andre på egen hånd.
Byen har jo meget at byde på – to fine museer, kirker og palæer – og de fleste gik også på vandreture ud af byen, bl.a. til eremitklostret Le Celle.
Vi var også på det ugentlige marked i forstaden Camucia.
 
 
Der var veludstyrede køkkener i alle lejligheder, men vi valgte for det meste at spise ude.
Selv om der inden for bymuren i Cortona kun er 3.000 indbyggere, er der omkring 30 spisesteder, og de er relativt billige (sammenlignet med danske priser).
Som eksempel kan nævnes, at vi den sidste aften spiste på restauranten Dolce Maria – der hører til B&B’en af samme navn.
Stedet ejes af Paola, som de fleste Cortona-farere kender.
Hun tilbød stor middag med vin, vand og kaffe for 27 €, hvilket svarer til ca. 200 kr.
For disse penge fik vi en blandet antipasto med crostinier, grøntsagstærte, skinke, pølse og ost, to førsteretter, en risotto med artiskok og en pastatype kaldet innudi i bechamelsauce.
Som hovedret fik vi arista (en udskæring af svinekød) ovnbagt i pergamentpose med urter og dertil kartoffeltærte og salat. Desserten var en pannacotta.
Så meget spiste vi naturligvis ikke til hvert måltid, og derfor blev de reglen også en del billigere.
Hos ”nøddeknækkeren” kunne vi få en gang pasta med vin til for en 50’er.
Vi fløj til og fra Rom og til kørslen fra Rom til Cortona og tilbage havde vi lejet en bus, ligesom vi også havde bestilt en bus til at køre os fra Rom til lufthavnen. Disse transfers var inkluderet i prisen.
Da vi havde en tidlig afgang fra Rom valgte vi at bo de sidste to dage dér – to dage for også at kunne få noget ud af opholdet.
Niels påtog sig også her at guide på en byvandring gennem centrum.
 
 
Vi boede i Rom to forskellige steder, nogle på hotel i Via Cavour nær Santa Maria Maggiore kirken, andre på klosterpensionen il Rosario i Monti-kvarteret nær Forum Romanum.
Dem der valgte hotellet,gjorde det nok, fordi klostret lukker kl. 23.00.
Men de fleste ville have foretrukket klostret, hvis de havde vidst hvor smukt det var, med en dejlig have og tagterrasse og med en vidunderlig udsigt.
Det eneste vi ikke var så heldige med var vejret.
I Danmark var vejret usædvanligt smukt, i Italien var det omvendt usædvanligt dårligt.
De første dage i Cortona var både kolde og regnfulde, men det blev efterhånden bedre, og de sidste dage i Cortona var formiddagene lune og solrige og dagene i Rom var det sommer.
Men det havde nok været bedre, hvis vi havde valgt at rejse i maj, og det ville ikke have haft indflydelse på prisen.
Og hvad så med prisen? Den synes vi var rimelig. En deltager, der delte en lejlighed med en anden, hvor de hver havde et dobbeltværelse som enkeltværelse, og som boede på enkeltværelse på klostret kom af med 5.700 kr for de 9 dage.
Meget billigere kan det ikke gøres.
Dog skal det siges, at hvis et rejsebureau havde været ind over, og hvis vi skulle have betalt turlederen en løn, så var prisen for arrangenmentet nok blevet en tudse dyrere.
Men så kunne man have sparet på nogle punkter: billigere indkvartering i Rom, leje af personbiler i stedet for turistbusser og blot en enkelt overnatning i Rom.
Man kunne også have sparet penge ved at flyve til og fra Firenze og have boet i Cortona hele tiden.
 
De første billeder er eksempler på lejligheder i Cortona, det sidste er fra klosterpensionen il Rosario i Rom.
 
Merete Aggers gruppe.
 
Og yderligere en kommentar fra en af deltagerne i denne  rejse:
 
Usædvanlig vidende, inspirerende rejseleder med check på både humor og den mest detaljerede faktuelle viden omkring de mange udflugtssteder, som Niels tog initiativ til og gennemførte med energi, viden og kulnariske stop på udvalgte spisesteder
Alt klappede flot, såvel indkvartering i Cortona, udflugter i Cortonas nærområde og tilliggende attraktive byer og områder ligesom indkvartering i Rom på Klosteret var en særdeles positiv oplevelse.
Niels tog undervejs mange sociale initiativer bl.a. kunne man opleve hvordan afslutningsmiddagen (5 retters menu) blev tilberedt i køkkenet på Paulas Bed og Breakfast i Cortona.
 
Alt i alt en super veltilrettelagt 9 dages tur til Cortona og Rom.
 
 
Mange hilsner
 
Stig Ryholm Duvier
 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
print